Til start: Dansk Tegnefilms Historie

Børge Hamberg eller Holger Egon Børge Hamberg, blev født den 14. marts 1920 - død den 27 april 1970. Søn af maskin­arbejder Holger Hamberg, f. 8.9.1888 i Hel­singør, død 1965 på Amager, og hustru og husmo­der, Jenny Hamberg, f. Jacobsen, født den 9. juni 1889 på Falster og død juni 1988 på Amager. Drengen blev døbt den 24.maj 1920 i Nathanaels Kirke, Holm­bladsgade 19 på Amager, og han blev konfirmeret den 14. ok­tober 1934 i Allehel­gens Kirke, Ungarns­gade 43, ikke langt fra barndomshjem­met.

     Børge Hamberg havde to yngre brødre, Helge og Arne, hvoraf først­nævnte som voksen blev disponent i et stort tøjfirma i Køben­havn, og sidstnævnte blev uddannet som keramiker hos Bing og Grøndahl. De blev alle tre født i Ungarnsgade 21 på Amager, og her ­voksede de op sammen, idet den yngste søn, Arne, der var født døv, dog tilbragte det meste af sin barndom på Nyborg Døvstum­meskole.
     Børge og Helge Hamberg gik i skole på Øresundsskolen ved Amagerbroga­de, og begge gik ud af skolen efter deres respektive konfirma­tion, hvilket for Børges vedkommende vil sige i oktober 1934. Børge fik derefter forskellige former for beskæftigelse, men hans store interesse var tegning og tegnefilm.
     Både Børge og Helge Hamberg blev boende hjemme i forældrenes toværelsers lejlighed, indtil de hver især blev gift, dvs. Børge flyttede på et tidspunkt i sin ungdom til et lejet værelse et andet sted på Amager. Det skyldtes, at forældrene ønskede at få Arne hjem at bo.
     Børge Hamberg viste tidligt talent for at tegne og han håbede meget på, at tegneriet kunne blive en levevej for ham. Han var specielt interesseret i akvarelmaling og malede i en årrække en del meget fine akvareltegninger. Samtidig var han stærkt interesseret i tegnefilm, inspireret som han i lighed med de fleste af sine senere kolleger var af Disneys tegnefilm. Men indtil videre måtte han "nøjes" med at tegne al mulig slags freelance arbejde, herunder ikke mindst tegninger til de to satiri­ske årsskrifter "Blæk­sprutten" og "Svikmøl­len".
     Så vidt vides, kom Børge Hamberg til reklametegnefilmfirma­et Vepro i Hovedvagts­gade omkring 1939-40, da han var 19-20 år, og her begyndte han i lighed med andre aspiranter som farvelægger og senere mellem­tegner.

Udsnit af foto fra VEPRO’s julefest 1941. Børge Hamberg ses som nr. 2  fra venstre i bageste række. Vedr. de øvrige medarbejdere på billedet, henvises specielt til omtalen af VEPRO i afsnittet DANSK TEGNEFILM 1930 - 1942. -  ©  1941 Dansk Billed Central.

     Blandt de ansatte var også en ung tegner ved navn Erik Rus Christen­sen, som drømte om at starte sin egen tegne­filmproduktion, og i det øjemed gik han i 1940 igang med at lave en pilot-film til en påtænkt tegnefilmserie med drengen "Peter Pep" i hoved­rollen. Vennen og kollegaen Børge Hamberg fik i den forbindelse et job som assistent og mellem­tegner for Erik Rus på tegne­filmen "Peter Pep og Skomager Snørestøvle", som blev lavet for Tek­nisk Film Compag­ni A/S. Filmen, der i pressen også omtaltes som "Peter Peps Atten­tat", blev optaget på 16mm smalfilm og var stum og havde en spilletid på 5 minutter. Filmen blev præsen­teret den 6. decem­ber 1940, og den handler om den kvikke lille dreng, Peter Pep, der ved alle slags kneb skaffer skoma­geren kunder, lidt i retning af, hvad der er tilfældet i Chaplins "The Kid". Heri optræder Vagabon­den som omvandrende glarmester, der får hjælp af sin lille hittesøn, som går i forvejen og knuser folks ruder, ved at kaste med sten og på den måde skaffe arbejde til sin plejefar.

     Pressebillede fra produktionen af ”Peter Pep og skomager Snørestøvle”. Til venstre ses forrest tegneren Erik Rus, som bliver rusket i håret af  Finn Jensen, som agerede model for Peter Pep. Børge Hamberg ser smilende til. - ©  1940 Billed Bladet.

     I mellemtiden havde Børge Hamberg i juni 1940 mødt sin til­kommende kone, Bodil Hamberg, f. Petersen, født 23. maj 1922 i Horsensgade, København. Hendes forældre var Hans Jokum Peter­sen, født den 19.2.1894 i Sønderjylland, og hustru Anna Marie Petersen, f. Mortensen, født den 3.3.1896 i Listed på Bornholm. Faderen døde den 24.6.1962 i København og moderen den 3.3.1982, ligeledes i København, og begge ligger begravet på Brøndbyøster Kirkegård. Bodil Hamberg blev døbt den 3. september 1922 i Luther­kirken i Randersgade på Østerbro. Hun voksede op i Horsensgade og havde sin skolegang i Randersgade Skole. Hendes  konfirmation fandt sted den 10.10.­1936 i Lutherkir­ken. Da parret mødte hinanden i juni 1940, boede Børge Hamberg på et værelse på Amager, medens Bodil Hamberg havde bopæl på Nygårdsvej 14. Efter vielsen den 26.5.1946 i Sions Kirken på Østerbroga­de, flyttede parret ind i en hyggelig taglejlig­hed på Søren Nordbys Allé på Amager, og her boede de i nogle år, før de i begyndelsen af 1950’erne flyttede ind i en nybygget toetagers ejendom i Brøndby Vænge i Brøndbyøster.

     På trods af en uhyre positiv omtale i stort set hele den københavnske dags- og ugepresse, blev Erik Rus' og Børge Hambergs lille tegnefilm "Peter Pep og skomager Snøre­støv­le" eller ”Peter Pep’s Attentat”, som er dansk tegnefilms underhold­ningsfilm nummer tre - Jørgen Müllers "Columbus" (1933) og muligvis ”Fyrtøjet” (1934) var henholdsvis den før­ste og den anden – ikke nogen salgssucces, hvilket heller ikke var tilfældet med den anden film i Peter Pep-serien, "Peter Pep: Hurtig udrykning", der desværre ikke varslede om nogen blomstringstid for dansk underholdnings­tegnefilm. Og da der i øvrigt ikke var konstant arbejde hos VEPRO eller andet tegne­film­arbejde at få i Danmark, dvs. i København, lykkedes det hen på sommeren 1942 Erik Rus, Børge Hamberg og Erik Christensen (Chris) at få job som anima­torer hos Hans Held på Bavaria Film i Potsdam lidt sydvest for Berlin. Kontakten hertil er muligvis blevet formidlet af  VEPRO’s ledelse.

Spilopmageren Peter Pep. - © 1940 Erik Rus og Teknisk Film Compagni A/S.

    I Berlin fik de tre tegnere følgeskab af et par andre danske tegnere, nemlig Arne "Jømme" Jørgensen og Otto Jacobsen, der dog ikke havde arbejdet på VEPRO, men var kommet i kontakt med Bavaria Film via en baronesse Lerche, som kendte Hans Held.

Udklip fra B.T. for tirsdag den 21. juli 1942. Rubrikken ”B.T.s Film” blev redigeret af Kaj Berg Madsen (K.B.M.). - © 1942 B.T.

     Om sit forholdsvis korte ophold i Nazi-Tyskland, kunne Børge Hamberg senere fortælle, at han fra sit logis en dag var gået hen i en nærliggende gade, for at købe brød hos bageren, og her blev han vidne til, at en kolonne usselt udseende mandlige koncentra­tionslejrfanger under anførsel af et par bevæbnede soldater, gjorde holdt udenfor bagerforretningen. Den ene af soldaterne gik ind i bagerforret­ningen og kom kort efter ud igen med en stor pose med noget, der lignede rundstykker. Soldaten gik ud på gaden og vendte posen i vejret, så al brødet faldt ud og ned på gaden foran de udhungrede fanger, som straks kastede sig over det som en flok sultne hunde, der sloges om at komme til og sikre sig en andel af "byttet", fordi der ikke var nok til alle.
     Efter denne oplevelse, som virkede uhyggelig og uhyrlig på ham, kunne Børge ikke få sig til at gå ind i forretningen, for at købe brød til sig selv, men gik i stedet tomhændet tilbage til tegnestuen.

     En anden gang var han ude for, da han og vistnok Erik Rus en dag var ude på en spadseretur i omegnen, at de for­vildede sig i den skov eller plantage, som de var kommet ind i. Pludselig befandt de sig foran et svært pigtrådshegn, hvor skilte gjorde op­mærksom på, at hegnet var strømførende. Inde bag hegnet så de en del mennesker, der lignede dem, Børge havde set foran bagerfor­retningen. Men inden han og Erik nåede at konstatere nærmere, hvad det drejede sig om, blev de antastet af en svært bevæbnet vagtpatrulje med rasende og voldsomt gøende schæfer­hunde. Patrul­jeføreren spurgte i en streng tone, hvad de to mænd lavede der på stedet, og om ikke de havde set advar­sels­skiltene med "Zutritt Verboten" (Adgang forbudt). Og hvor kom de fra og hvorfor opholdt de sig der på egnen? Da Børge og Erik sam­stemmende forklarede, at de var ude for at se sig om i den smukke omegn, og at de havde forvildet sig væk fra vejen, komman­derede han dem til hurtigst muligt at forsvinde og glemme alt om, hvad de mente at have set, ellers kunne det blive værst for dem selv. For at understrege alvoren i sine ord, bad den befalingshavende om at se deres legitima­tion, og deres navne noterede han i en notesbog. Derefter fik de lov til at gå.
     Det var to nervøse unge tegnere, der hastede af sted tilbage til deres logis i nærheden af Bavaria Film. De turde dårligt nok tale sammen på hjemvejen, men hver for sig besluttede de, at det gjaldt om at rejse hjem til København snarest muligt. Men da de var nødsaget til at blive i den tid, som aftalen med Hans Held forpligtede dem til, holdt de tand for tunge og koncentrerede sig om arbejdet, samtidig med at de talte dagene til hjemrejsen. Det var dog i første omgang kun Børge Hamberg og Erik Christensen, der forlod Tyskland og rejste hjem til Danmark  Otto Jacobsen og Arne Jømme Jørgensen rejste hjem i løbet af forsommeren 1943, medens Erik Rus først vendte hjem hen på året 1944.

     En dag efter arbejdstidens ophør, var Børge Hamberg og vistnok Erik Christensen (Chris) på besøg i en restaurant i nærheden af deres logis. Der var mange mennesker af begge køn til stede, hovedsagelig folk i en moden alder, idet de fleste mænd i 20-40 års alderen var indkaldt til militærtjeneste. Der lød en hyggelig summen af samtalende mennesker og af radioen, som spillede dæmpet underholdningsmusik. Kl. 20 blev musikken imidlertid pludselig afbrudt og speaker­stemmen annoncerede, at der nu ville komme en vigtig udsendel­se, som alle nationaltsin­dede tyskere skulle lytte til. Al samtale forstummede og folk sad musestille i spændt forventning og stirrede i retning af radioapparatet. Der lød en fanfare og straks efter hørtes Adolf Hitlers velkendte stemme i højta­leren, først roligt, fader­ligt og selvret­færdigt på das grose Vaterlands vegne, lejlig­hedsvis ironisk, især når han omtalte De Allierede, men efter­hånden arbejde­de han sig op til noget, der lignede galskab og raseri. Det sidste var i reglen altid tilfældet, når han talte om sit yndlingsemne "die juden", jøderne, som længe nok havde udsuget det stakkels Tyskland og som nu kun pønsede på at ødelægge det totalt, indefra og udefra. For Hitler repræsen­terede jøderne både kapitalismen og bolsjevismen, som igen henholdsvis betød USA og Sovjetunionen.
     Hitler henvendte sig i reglen kun til det tyske folk, når han befandt sig i en større forsamling af trofaste partifæller, og det var også tilfældet den dag, da Børge og Chris sad og fik en kop erstatningskaffe på den nævnte restaurant. Hitler var ekspert i at opgejle en menneskeforsamling, og hans taler mundede derfor altid ud i, at et kæmpemæssigt bifald brød løs, hvorunder folk klappede og råbte og heilede, enten af glæde eller af vrede og ophidselse. Det skete også denne dag, og de tyske gæster i restauranten rejste sig spontant og klappede, råbte og heilede med, mens Børge og Chris stod forlegne og følte sig fremmede og fortabte i selskabet.

     En af de ting, der også gjorde et uudsletteligt indtryk på i al fald nogle af de danskere, der opholdt sig i Tyskland i begyndelsen af krigen, var tyskernes behandling af de jøder, som endnu ikke var blevet arresteret og ført til koncentra­tionslejre. Da Børge og Chris en dag kom ind på den lokale politistation, vistnok for at få ordnet deres hjem­rejsevisum, kunne de iagttage, at ventesalen var opdelt i to af­delinger, en "Für Juden" og en for ariere. Det samme gjaldt mange andre steder, f.eks. i sporvogne, busser og tog. Svarende til, hvad der så sent som helt op til begyndelsen af 1960'erne endnu var tilfældet for mange af USA's negre. Overalt i storby­erne i Sydstaterne, kunne man se skilte, som f.eks. "For Blacks" eller "For White Only", sådan som det også var til­fældet i Sydafrika helt frem til slutningen af 1980'erne.
    Men selv om negrenes tilværelse de ovenfor nævnte steder bestemt ikke var misundelses­værdig, så kan den dog ikke sammen­lignes med den grumme og barske skæbne, der blev millioner af jøders lod under 2. verdenskrig.

    I den tid, Børge Hamberg og de andre danskere arbejdede for Hans Held på Bavaria Film i Berlin, tegnede han og de på langtegnefilmen ”Einigkeit macht Frei”. Da Børge Hamberg efter cirka tre måneders ophold rejste hjem, medbragte han nogle malede cels med en kolonne beredne riddere i rustninger fra en af de vistnok to første tyske langtegnefilm. Disse cels viste, at filmens tegnestil var ret natura­listisk. Så vidt Børge Hamberg vidste, var Hans Held sweitzisk tysker, og som sådan var han mere eller mindre tvunget til at arbejde for "das grose Vater­land". Danskerne var generelt set ikke direkte tvunget til at arbejde i Tyskland, men dels skete det med den danske regerings accept eller ligefremme tilskyndelse, og dels så de unge tegnere ikke anden udvej, for at komme til at lave tegnefilm. Man bør tillige huske på, at kun meget få mennesker dengang vidste, hvad der virkelig foregik bag "kulis­serne" i Tyskland og de besatte østeuropæiske lande. Herhjemme var modstanden mod tyskerne, bl.a. i form af sabotage, endnu ikke begyndt, lige som man heller ikke på det tidspunkt havde stiftet nærmere bekendtskab med tyskernes gengældelsesaktioner og terror. Det skete først for alvor fra sommeren 1943, da samarbejdsregeringen gav op og fralagde sig ansvaret for landets styre, og især i 1944, da den landsomfattende folkestrej­ke blandt andet førte til forstærket modoffensiv fra tyskernes side. Men desuden må man nok ge­nerelt sige, at tegnere – og måske specielt tegnefilmtegnere - ofte er menne­sker, der lever i deres egen indre verden og kreative fantasi, og de engagerer sig derfor helst ikke eller i hvert fald yderst sjældent i politiske og sociale forhold og om­stændigheder.
     Det sidste gjaldt dog ikke Børge Hamberg, for som følge af sine oplevelser under Tysklands-opholdet indså han, at det var nødvendigt at bekæmpe en despot som Hitler, lige som han generelt mente, at de faktorer og kræfter, der var skyld i den store arbejdsløshed i 1930'erne og senere, også burde bekæmpes. Børge blev derfor overbevist kommunist, men holdt sig dog fra alt, hvad der smagte af partipolitik. Det, han søgte og som han støttede, var økonomisk, social og menneskelig retfærdighed og lighed, og det syntes han ikke, at de politiske partier evnede eller magtede at etablere, heller ikke Socialdemokratiet eller Det kommunistiske Parti. En kort overgang var Børge dog til­bøjelig til at mene, at kommunistpartiet muligvis var det eneste parti, der ville arbejde og kæmpe for de idealer, han selv troede på. Denne opfattelse ændrede han dog siden hen.

     På grund af de ydre forhold og omstændigheder, samt de ovenfor nævnte personlige oplevelser, blev Børge Hambergs og flere af de andre danske tegneres ophold i Potsdam ikke af lang varighed. Han og Chris vendte som nævnt hjem til København efter kun ca. 3 måneder, medens Otto Jacobsen og Arne Jømme Jørgensen måtte vente til forsommeren 1943. Erik Rus, som i mellemtiden havde giftet sig med en tysk kvinde, Erika, der arbejdede som en af de hurtigste og bedste optrækkere hos Hans Held, vendte først tilbage til København i løbet af efteråret 1944, hvor han i øvrigt også i en kort periode fik ansættelse som animator på "Fyrtøjet".

     Men efter hjemkomsten omkring oktober måned 1942 erfarede Børge Hamberg gennem noget be­kendt­skab, forment­lig en af tegner­kollegaer­ne fra Vepro, at der var et fore­tagende i byen, som skulle i gang med et større tegne­filmpro­jekt. På den måde kom han i forbindel­se med Allan Johnsen, som på det tidspunkt lå i forhandlinger med bl.a. Nordisk Film om finansiering og firmadannelse. Forhandlingerne endte imidlertid uden resultat, men ved hjælp af forskellige interesserede og formuende venner og bekendte lykkedes det Johnsen at stable et aktieselskab på benene, og den 5. december 1942 stiftedes Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, med det formål at producere H.C.Ander­sen-even­tyr-tegnefilm, hvilket først og fremmest ville sige langtegne­filmen "Fyrtø­jet".

     Børge Hamberg blev straks engageret og udnævnt til cheftegner og leder af den senere tegnestue i Frederiksberggade 28, 2. sal th. Men før det kom så langt, arbejdede han sammen med kollegerne Finn Rosen­berg og Bjørn Frank Jensen på en midlertidig tegnestue i Frederiks­borggade, hvor forberedelserne til filmen blev gjort. Børge Hambergs første opgave bestod i at designe så godt som samtlige figurer til filmen. Bjørn Frank Jensen kom til at stå for filmens komiske figurer, mens Preben Dorst designede og animerede prinsessen. Filmens baggrunds­design var lagt i hænderne på Finn Rosenberg, sådan som alt sammen tidligere omtalt.

Tre vigtige personer i ”Fyrtøjet”: Soldaten, heksen og kragen. Billedet er fra filmprogrammets forside, men selvom figurerne her er tegnet af Bjørn Frank Jensen, er disse dog oprindelig designet af Børge Hamberg. - © 1946 Palladium A/S.

Her ses stort set alle menneskefigurer i ”Fyrtøjet”, bortset fra soldaten. Med undtagelse af prinsessen (forneden til venstre), er samtlige figurer oprindelig designet af Børge Hamberg, men her på filmprogrammets bagside er disse tegnet af Bjørn Frank Jensen. - © 1946 Palladium  A/S.

Hos hunden med øjne så store som Rundetårn fylder soldaten sit tornyster med guldmønter. I denne scene og sekvens præsterede Børge Hamberg noget af sin bedste animation af soldaten. – Foto fra filmen: © 1946 Palladium A/S.

     Børge Hambergs næste opgave bestod i at animere den scene, hvori de tre lakajer hjælper kongen af nattøjet og ifører ham regenttø­jet med hermelinskåben, kronen og kronregalierne: æblet og sceptret. Denne scene er en af filmens længste og krævede derfor et meget stort antal nøgle-tegninger (key poses) og mindst lige så mange mellemtegninger (inbetweens).
     Det blev imidlertid Børge Hambergs hovedopgave og ansvarsom­råde, at tegne og animere soldaten, heksen, kragen og den mindste og den største af de tre hunde. Den mellemstore hund spillede faktisk ingen særlig rolle i filmen, før hen mod dens slutning, hvor alle tre hunde kommer soldaten til undsætning. Men dette arbejde blev for alvor påbegyndt, da han havde etableret sig på teg­nestuen i Fre­deriksbergga­de 28, hvilket først skete i løbet af juli måned 1943.

Soldatens ansigt er et selvportræt af Børge Hamberg, som ofte studerede sine egne ansigtsudtryk i et spejl, når han skulle tegne og animere figuren. – Foto fra filmen: © 1946 Palladium A/S.

    Om Børge Hambergs store og meget krævende arbejde på soldaten, må man sige, at resultatet er beundringsværdigt, ikke mindst i betragtning af at han på det tidspunkt ikke havde særlig megen erfaring at trække på som nøgletegner. Men han tog fat på opgaven med en energi og alvor, der blev et forbillede for de øvrige nøgletegnere. Om dette og meget andet og mere, vil man kunne læse under omtalen af  ”Fyrtøjet”s forhistorie og tilblivelse. 

Den kække og fløjtende soldat marcherer hen ad landevejen, hvor han møder sin skæbne i form af den gamle heks og det magiske fyrtøj. Denne scene blev i første omgang forsøgt optaget med tre ”lag” baggrunde: Forgrund, mellemgrund og baggrund. Men på grund af tekniske vanskeligheder under optagelsen, blev baggrundene reduceret til kun to lag, nemlig mellemgrund og baggrund. – Foto fra filmen: © 1946 Palladium A/S.

Soldaten har ved fyrtøjets hjælp kaldt de tre hunde til skafottet, hvor han skal hænges. Her giver han dem ordre til at give alle hans modstandere deres bekomst. Hundene er designet af Børge Hamberg, men i denne scene er de tegnet og animeret af Kjeld Simonsen, mens soldaten er tegnet og animeret af Børge Hamberg .- © 1946 Palladium A/S.

Børge Hamberg sveder i 1944 over sit krævende arbejde med at animere soldaten i ”Fyrtøjet”.  Der blev røget adskillige cigaretter pr dag på en tid, da der var cigaret- og tobaksrationering. Efter krigen og besættelsen ophørte Børge Hamberg  totalt med at ryge. – Foto: © 1944 Arne ”Jømme” Jørgensen.

     Ved siden af sit faste job hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, var Børge Hamberg også aktiv som akvarelmaler af mere seriøs karakter, men også som freelance tegner af især humoristiske og lettere satiriske tegninger til f. eks. Det satiriske hæfte ”Raketten”. Til dette blads nr. 1, 1944, som udkom lørdag den 1. januar 1944, havde Børge Hamberg leveret temmelig mange helsidestegninger, hvoraf de fleste var i farver. Han havde desuden tegnet både for- og bagsiden, som i begge tilfælde refererede kraftigt til den aktuelle situation.

Her ses Børge Hambergs festlige forside til det satiriske blad RAKETTEN, Nytaar 1944. Det er den krigstidens betrængte situation for rygerne, der her er sat i fokus. Børge Hamberg var selv en ivrig cigaretryger på det tidspunkt. – Tegning er lavet i 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten.

Bagsiden på det satiriske blad ”Raketten”, nytåret 1943/44. Selv Skt. Peter er iført stålhjelm, her med et ?-tegn, som formentlig skal betyde: ”Hvornår er krigen mon slut?” Som det fremgår af tegningen, står jordkloden i flammer, som ikke kan slukkes, fordi der er gået hul på fredens brandslukningsslange. – Tegning er tegnet i 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten.

     ”Raketten”s redaktør, Edgar Mortensen, indledte bladets indhold med nogle betragtninger over den aktuelle situation både i Danmark, Europa og i den øvrige verden, hvor udsigten til en afslutning på krigens gru ikke syntes at ligge lige for. Alligevel slutter redaktøren med disse håbefulde ord: ”Vi haaber, at 1944 vil bringe Freden, Friheden og Lykken til hele det danske Folk.”  Det skulle jo komme til at vare cirka halvandet år, før disse ord gik i opfyldelse. Til det her omtalte nummer af ”Raketten” havde følgende forfattere leveret tekster: Kal G., Thune Gade, Gunnar Luni, Edgar Mortensen, Sv. A. Møller og ”No Name”. Tegningerne var af: Sven Baré, Blanko, Børge Hamberg, Karolus og Poul Strøyer.

      Bladet var af gode grunde tilbageskuende på det forgangne og temmelig begivenhedsrige år, 1943, men der var naturligvis grænser for, hvad man måtte bringe af satiriske tegninger, idet man ikke måtte kritisere besættelsesmagten og heller ikke nævne noget om, at den danske regering var trådt tilbage den 29. august dette år. Man måtte altså holde sig til mere alment og helst humoristisk stof. Imidlertid indledte redaktør Mortensen med et hyldestdigt til København, og det var illustreret med en seriøs tegning af Børge Hamberg:

Herover ses Børge Hambergs smukke illustration til redaktør E. Mortensens digt ”København”. Som det fremgår af billedet, har han valgt at Absalons rytterstatue på Højbro Plads, og Christiansborg Slot, hvor regeringen og Folketinget normalt har til huse, men som på dette tidspunkt var ude af funktion, idet regeringen var trådt tilbage. – Tegningen er fra 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten. 

     Sådan som situationen var i Danmark på det tidspunkt, måtte ”Raketten” altså indskrænke sig til kun at satirisere over indenlandske begivenheder og forhold i 1943. Der var dog en enkelt undtagelse, nemlig dels et digt med titlen ”Badoglio” og dels en tegning, som tilmed Børge Hamberg stod for, nemlig ”Duel i Æthiopien”, hvor der blev ironiseret over magtkampen mellem kong Halie Selassie og den italienske generalfeltmarskal Badoglio. Tegningen kunne ses på bladets side 9.

”Duel i Æthiopien” er titlen på denne lettere satiriske tegning af Børge Hamberg. Den har åbenbart fået lov til at passere gennem den tyske pressecensur, selvom den ironiserede over forholdet mellem kong Haile Selassie og den italienske generalfeltmarskal Badoglio. Kongen havde angiveligt udfordret generalen til at duellere med sig. – Tegningen er fra 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten.

     Man må nok sige, at Børge Hamberg var storleverandør af tegninger til det nævnte nummer af ”Raketten”, for allerede side 12 og 13 finder man to andre af hans muntre helsidestegninger:

Tekstkommentaren til denne tegning lyder: Statsbanerne havde nægtet at transportere Udstillingsdyrene til Bellahøj. Man ser følgelig et broget optog af landmænd på vej til dyrskuet på Bellahøj i København. Hambergs tekst lyder: ”Bare et lille Nøk – vi er der liestravs!” – Tegningen er fra 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten.

Tekstkommentaren til denne tegning lyder: I Anledning af Tivolis 100 Ars Jubilæum lod Direktørerne Lemkow og Kjels Abell Tivolis Glassal indrette til Swingbule. Hambergs tekst lyder kort og godt: ”Tivoliminder”. Som det indirekte fremgår af udtrykket ”Swingbule”, var denne musikform ikke i høj kurs hos det dannede publikum, men så meget mere hos ungdommen, som morede sig hjerteligt og hæmningsløst. De ”ånder”, man ser foroven i billedet, er fra venstre Tivolis grundlægger Georg Carstensen, Pantomimeteatrets Pjerrot og koncertmester H.C. Lumbye. – Tegningen er fra 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten.

    På bladets side 18 fandtes endnu en helsidestegning af Børge Hamberg, denne gang med titlen: ”Den katolske Pige holder sit Indtog”, og som illustrerede den situation, at på grund af vanskelighederne med at skaffe husassistenter, havde flere kendte københavnerhjem averteret efter katolske piger.

     Børge Hamberg havde også leveret en dobbeltsides tegning til ”Rakettens aktuelle Nytaarsspil 1944”. Desuden en tegning over den svenske hurtigløber Gunder Hägg, hvor teksten til tegningen kort og kontant lyder: ”Gunder Hägg – væk!”. På side 37 finder man endnu en tegning af Børge Hamberg, denne gang med titlen ”Julemanden kommer til Politigaarden”. Tegningen viser julemanden slæbe på en sæk fyldt med mennesker, der hver især har deres ønsker om forbedringer. Side 43 ser man Børge Hambergs  helsidestegning, som under titlen ”Sporvejsdirektørens sidste Erhvervelser” ironiserer over, at Københavns Sporveje genbruger materialer fra de gamle, udrangerede sporvogne i fremstillingen af nye:

Tekstkommentaren lyder: Københavns Sporveje fremstiller nu nye Sporvogne og Skinner af Materialer fra de gamle. Tegningen er et nærmere studium værd  på grund af sine mange finurlige detaljer. Tegningen er fra 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten.

     På side 45 ses en af de mere muntre og let frivole tegninger, som i dette tilfælde viser seks lettere beduggede og opstemte herrer, som ønsker kvindeligt selskab: 

Som følge af manglen på mandlige bude, var budcentralerne begyndt at anvende kvindelige cykelbude. Teksentn til denne tegning af seks tydeligvis opstemte herrer lyder: ”Hallo! Er det Eva 8003. Vil De straks sende 6 kvindelige Cykelbude!”  - Tegningen er fra 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten.

     Endelig er der på side 46 igen en helsidestegning af Børge Hamberg, som denne gang viser den umulige situation for datidens rygere, noget, Børge Hamberg og mange andre, dengang  kendte til af personlig erfaring:

Tekstkommentaren til denne tegning lyder: Opsamlingen af Cigar- og Cigaretstumper har bredt sig til større Kredse af Befolkningen: - Hambergs tekst lyder: - Se Alfred! Der ligger ogsaa én! – Javel, Herr Baron! – På skiltene i tobaksforretningen står der: ”Gangstere henvises til Bagdøren” og ”Vi gemmer Tobakken indtil videre”. -  Tegningen er fra 1943: © 1944 Børge Hamberg og Raketten

     Bagest i bladet har Børge Hamberg endvidere tegnet en helsidesannonce for et underholdningsspil med titlen ”Planeternes Kamp og ”Spørg Stjernerne”, pris 6,50 kr. Men alt i alt må man konstatere, at af ”Raketten”s 48 sider, har Børge Hamberg illustreret de 15 sider, inklusive for- og bagsiden, med helsidestegninger. En ganske betydelig bedrift, især i betragtning af at han til daglig havde mere end travlt med at være cheftegner og tegne og animere på langtegnefilmen ”Fyrtøjet”.

     Da arbejdet med "Fyrtøjet" i løbet af 1945-46 blev afsluttet for bl.a. Børge Hambergs og de øvrige nøgletegneres ved­kommende, fik han, Bjørn Frank Jensen og Kjeld Simonsen en mulighed for at rejse til London for at se, hvordan der blev lavet tegnefilm efter amerikansk mønster hos Ranks tegnefilmstudio Gaumont British Animation. Studiet, der blev ledet af David Hand, den blandt tegnefilmfolk herostra­tisk berømte ex-Disney animator og ex-supervising director på "Snehvide" og "Bambi", havde til huse på Landstedet Moor Hall i grevskabet Berkes­hire.
     Ifølge Bodil Hamberg var det gennem kogebogsforfatteren Esther Scheel, som Børge Hamberg antagelig lavede illustrationer for, at rejsen til og opholdet i London blev arrangeret for Børge Hamberg og hans to kolleger. Fru Scheel var bosat i eget stort hus i London, hvor hun var godt kendt og havde en del for­skellige forbindel­ser, åbenbart også til Ranks og Hands tegne­filmstudio. Tegnerne var under London-opholdet, som varede fra september 1946 til februar 1947, indlogerede og i pension hos den venlige fru Scheel, som vistnok ikke tog det så nøje med betalingen.

    Nogle måneder før rejsen til England, mere præcist den 26. maj 1946, var Børge Hamberg som allerede nævnt blevet viet til Bodil Petersen. Det skete i Sionskirken på Østerbrogade, i nærheden af brudens daværende bopæl på Nygårdsvej. Parret bosatte sig på Søren Nordbys Allé i Sund­byøster på Amager.
    Mens Børge Hamberg opholdt sig i London, havde han ikke nogen fast indtægt, idet de engelske fagforeningsregler udelukkede udlændinge fra at søge arbejde i England. Under påskud af at ville supplere hans kost, sendte hans viv, Bodil, røget flæsk og tobak over til ham, som han solgte, for at skaffe sig rede penge. Man skal huske på, at englænderne - lige som tilfældet var for danskerne hjemme i Danmark - på det tidspunkt endnu levede under krigs­restrik­tionerne og vareknap­heden. Det var derfor uhyre let at afsætte naturalierne til venner og be­kendte.

     Under det cirka 5-6 måneders Englands-ophold tjente Børge Hamberg dog lidt penge ved at tegne til enkelte blade, men hverken han eller de andre kunne få arbejdstilladelse, og uden en sådan var det totalt udelukket at få arbejde i datidens England. På Hands studio var der desuden fagforeningsfolk, som overvågede og afværgede, at udlændingene blev sat til at udføre nogen form for professionelt arbejde. Ifølge hvad Børge har fortalt, måtte de end ikke sætte sig ned ved en tegnepult, for at studere de animationstegninger, som de engelske David Hand-elever og -tegnere havde lavet. Hand selv beklagede situatio­nen, men var personligt ikke uvillig til at lære fra sig og fortælle dan­skerne noget om, hvordan man lavede tegnefilm hos ham og hos Disney.
    Dengang i sidste halvdel af 1940'erne og for resten til helt hen i begyndelsen af 1980'erne, var det et stort mysterium for europæiske - og herunder ikke mindst for danske - animatorer, hvordan Disney-folkene bar sig ad med at skabe deres utroligt levende tegne­filmsfigurer. Der fandtes ganske vist bogen "The Art of Walt Disney" fra 1942, men den gav ikke mange direkte anvis­ninger på animationens svære kunst. Desuden kunne man købe et par hæfter i Walter Fosters Art Books-serie: den lidt primitive "Animated Cartoons for the Beginner" (1942) og den mere avan­cerede "Animation by Preston Blair. Learn how to draw Animated Carto­ons" (1944?).
    De folk, der, i lighed med de ovenfor nævnte danske tegnere, ville lave tegnefilm, måtte derfor gå i biografen, hvilket for københavnernes vedkommende fortrins­vis ville sige til det årlige "Metropols Juleshow" på Strøget, for om muligt at aflure Disney-fol­ke­ne kunsten.

     Efter de tre håbefulde, men skuffede danske tegneres hjemkomst fra England i februar 1947, var der ikke noget tegnefilmarbejde at lave i Danmark, hvilket mere præcist vil sige i København, hverken for Børge Hamberg eller andre danske animatorer lige på det tidspunkt. Børge så sig derfor nødsaget til en kort overgang at tage arbejde i Kødbyen, hvor han arbejdede som lagerarbejder, men derefter kom han til maskinfabrik­ken "Vitrom" i Valby, hvor han var i et par år. I 1949 var han så heldig på ny at blive engageret som cheftegner hos Dansk Farve- og Tegne­film A/S, der stod over for at skulle påbegynde produktio­nen af langtegne­film­pro­jektet "Klods-Hans". Her fik han først og fremmest til opgave at lave en praktisk anvendelig tegne­films­udgave af maleren Svend Johansens figurud­kast til bl.a. filmens titelfi­gur, herremandssønnen Hans.
     Børge Hamberg kom til at arbejde som cheftegner på Dansk Farve- og Tegnefilm A/S's nye langtegne­filmprojekt "Klods-Hans" i omkring et par år. Han fik som allerede nævnt til opgave at tegne og animere hoved­figuren, Klods-Hans, hvilket jeg senere skal vende tilbage til i krono­logisk sammenhæng. Med det formål at søge stats­støtte til projektet, blev der lavet en såkaldt pilot-film af 10 minutters spilletid, som Ministeriernes Filmudvalg (MFU) da også finansierede. Men efter at have set pilot-filmen, som et underudvalg under MFU enstemmigt fandt skuffende, afslog man at deltage i finansieringen af tegnefilmsprojek­tet.
     Allan Johnsen forsøgte derefter at finde andre udveje for en finansiering af filmen, hvilket imidlertid viste sig forgæ­ves. Til sidst måtte "Klods-Hans" opgives, og de tegnere, der havde været engageret i projektet, stod endnu engang uden arbejde inden for den specielle profession, de hver især havde valgt. Dette gjaldt også Børge Hamberg, som efter nogen tid som freelancing tegner indså, at fremtiden tegnede sig dårligt for den danske tegnefilm­branche. Men da han jo skulle have noget at leve af, valgte han at blive omskolet til por­celænsma­ler hos Bing & Grøndahl, som dengang havde værk­steder på Gammel Konge­vej.

     I 1955 viste der sig imidlertid en chance for Børge Hamberg til at vende tilbage til tegnefilmarbejdet, idet Bent Barfod tilbød ham fast arbejde hos sig. Det hang sammen med, at Barfod på det tidspunkt havde fået en større tegnefilmopgave for MFU og Statens Filmcentral, og ideen til tegnefilmen var givet af ingen ringere end filminstruktøren Carl Th. Dreyer. Arbejdet med denne film, som fik titlen "Noget om Norden", blev faktisk Børge Hambergs længe savnede comeback inden for tegnefilmbranchen, og hans samarbejde med Bent Barfod kom til at vare til omkring 1962, hvor Børge Hamberg blev selvstændig tegnefilmproducent. Dog fortrinsvis som underleverandør til kortfilmsel­skaber og reklamebureauer.

     Hos Bent Barfod fik Børge Hamberg i øvrigt på ny lejlighed til at arbejde tæt sammen med sin tidligere elev og assistent på langtegnefilmen ”Fyrtøjet”, nemlig Harry Rasmussen, som fra den 20. juni 1957 også blev ansat som animator hos Bent Barfod Film. Dette samarbejde kom til at vare til 1959, hvor Harry Rasmussen blev ansat som animator hos A/S Nordisk Tegnefilm i Valby, men forbindelsen mellem de to gamle kolleger og venner blev opretholdt helt til Børge Hambergs alt for tidlige død i 1970.

    Nogle af de kortfilm, Børge Hamberg fik stor indflydelse på i sin tid hos Barfod, var, foruden ”Noget om Norden” (1956), f.eks. "For­års-Fred’rik" (1958), baseret på Sigfred Pedersens lyriske digt af samme navn. Hamberg var medtilrettelægger af filmen og animator på hovedfiguren. Han var også medtilrettelægger og chefani­mator på flere andre af Barfods korte tegnefilm, samt på adskillige reklametegnefilm.

     Den 21.11.1957 skete der en afgørende begivenhed i Børge og Bodil Hambergs liv, idet de fik deres første barn, sønnen Ole, som betød noget af en omvæltning i ægteparrets tilværelse. Børge Hamberg var på det tidspunkt 37 år og Bodil Hamberg 35 år. De boede dengang i Brøndby Vænge i Brøndbyøster. Fem år senere fik parret deres andet barn, sønnen Lars, som fødtes 26.11.1962. Senere flyttede familien til eget hus på Mølletof­ten i Lyngby. Ole og Lars Hamberg var henholdsvis 13 år og 8 år, da deres far døde. Men til trods for sorgen, savnet og de mange prakti­ske vanskeligheder, lykkedes det for Bodil Hamberg at give sine to drenge en god opvækst og en god uddannelse. Ole læste medicin og tog sin afsluttende eksamen som læge i januar 1983. Lars var færdiguddannet som geolog i 1988.

     Imidlertid havde Børge Hamberg længe følt trang til "luftfor­andring", for selvom han var højt værdsat og havde en udstrakt indflydelse på Bent Barfods tegnefilmproduktion, skete arbejdet trods alt på Barfods præmisser og vilkår. Lejligheden og anledningen til at fore­tage et skift bød sig, da direktør Knud Hjortø, Teknisk Film Compagni, tilbød ham en større tegnefilmopgave. Efter en kort betænkningstid, slog Børge Hamberg til og sagde sin stilling hos Barfod op, hvorefter han begyndte arbejdet hos Teknisk Film Compagni, i øvrigt i samarbejde med en tidligere medarbejder hos Bent Barfod, anima­toren Bente Peter­sen, senere gift Woodruff, som på det tidspunkt arbejdede freelance. I begyndelsen sad de begge i et lokale hos Teknisk Film Compagni, men snart modnedes tanken om at få egne lokaler. Det fik de i Rosengården nr. 7, i et lille baglokale til en låsesmedebutik, hvis indehaver for øvrigt var i familie med Børge Hambergs gamle kollega og ven Erik Rus, og her sad Børge og Bente i et lille års tid, indtil de ikke kunne holde de trange og forholdsvis mørke lokaliteter ud længere. Børge Hamberg søgte og fik da lejemålet til en stor førstesals lejlighed i Fredericiagade 67, og her fortsattes og intensiveredes den travle virksomhed med fortrinsvis at lave tegnefilmindslag i kortfilm.

     Der gik dog ikke længe, før Børge Hamberg begyndte at indse, at det kunne blive nødvendigt med en administrations- og salgsmedhjælper, hvis firmaet skulle overleve og vokse, så indtjeningen og dermed lønningerne kunne holdes på et for de ansatte medarbejdere acceptabelt niveau. Mens han var ansat hos Barfod, havde Børge Hamberg jævnligt haft fagligt ærinde hos Arnø Studio i Vesterport, hvor især musikken og lydeffekterne til tegnefilmene blev indspil­let og senere mixet. Her var der i årene 1951-60 en tonemester ved navn Leif Beck. som for resten senere skiftede efternavn til Beckendorff.
     Beckendorff blev på et tidspunkt produktionsleder hos Laterna Film 1960-63, men havde på det tidspunkt åbenbart også tænkt sig en "luftforan­dring", og en kort overgang blev han produktionsleder hos Bent Barfod Film. Men da han hørte om Børge Hambergs problemer med også at overkomme det administrative og salgsmæssige arbejde, der altid vil være knyttet til en produktionsvirksom­hed, tilbød Becken­dorff sin assistance. Efter en del forhandlinger frem og tilbage, blev man enige om samarbejdsvilkår og gage til Becken­dorff, som derefter blev ansat som administrations- og salgs­chef og lejlighedsvis instruktør på reklamefilm. I samme anledning omdøbtes firmaet til at hedde "Hamberg og Beckendorff". Bente Petersen følte sig med rette eller urette i nogen grad sat til side, og havde desuden vanskeligheder med at omgås Beckendorff, hvorfor hun ikke længe efter forlod firma­et.
     Det lille tegnefilmsfirma, Børge Hamberg startede i 1962, havde han kaldt for "Studie 7", men da han året efter indgik i samarbejde med Leif Beckendorff (1924-??), ændredes firma­navnet,­ som nævnt først til "Hamberg og Beckendorff" og derefter til "Spec­trum Film Studio". Baggrunden for Børge Hambergs valg af firmanavne, først af "Studie 7" og senere af "Spektrum Film Studio", hang for først­nævnte navns vedkommende dels sammen med, at firmaet havde til huse i gadenummer 7. Det var formentlig tilfældets værk, at Børge Hamberg havde valgt at leje et lokale i en ejen­dom, hvis opgang netop havde nummer 7. Men dels hang det også sammen med hans store engage­ment med Martinus' Kosmologi, som bl.a. opererer med 7 basale, univer­selle og såkaldte kosmiske grunde­nergier, hvormed stort set hele det fysiske så vel som psykiske univers menes at kunne forklares. Disse syv grundener­gier symboliserer Martinus med sol- eller lysspektrets seks farver, som tilsammen er udslag af en syvende "farve": det hvide lys. Deraf Børge Hambergs forkærlighed for tallet 7 og ordet spectrum.

    Sammen med Beckendorff og en lille fast stab af tegnere og skiftende unge filminstruktører m.fl., producerede "Spektrum Film Studio", som for nemheds skyld kom til blot at hedde ”Spectrum Film”, frem til Børge Hambergs pludselige og uventede død den 27. april 1970, tegne-, trick-, reklame- og kortfilm.
    Samarbejdet mellem Hamberg og Beckendorff foregik dog ikke altid gnidningsfrit, men var tværtimod præget af grundlæggende forskellige holdninger, der lejlighedsvis kunne udarte i skænderier. Det førte til, at Børge Hamberg på et tidspunkt opsagde sin direktørstil­ling og sit medejerskab af firmaet, angiveligt fordi han ønskede at koncentrere sig om den kreative side af især firmaets tegnefilmproduk­tion. Han følte nærmest arbejdet som et kald og gik efterhånden mere og mere over til at eksperimen­tere med andre måder at lave tegne­film på, end den såkaldte "klassi­ske" eller traditionelle. Disse eks­perimenter havde han særlig lejlighed til at foretage i nogle tegnefil­mindslag i film som "Byg­plantens spiring" (1964), "Bygplantens vækst" (1966), "Masti­tis" (1966) og "Bygplantens næringsop­tagelse" (1968).

     Efter Børge Hambergs død videreførte Beckendorff "Spektrum Film Studio" i en del år, indtil det blev overtaget af Reklame­bureauet "­Laura", der ejedes af Landbrugets Afsætningsråd. En ny direk­tør, Jakob Eriksen, blev ansat, og efter at denne havde taget sin afsked, blev "Spektrum Film" slået sammen med Ib Dam Film og kom til at hedde "Ib Dam - Spektrum Film A/S", med kort­filmpro­ducenten Ib Dam som direk­tør. Men da var det hidti­dige persona­le på Spek­trum Film for længst borte. Senere, da Ib Dam gik på pension, solgte han firmaet til en af sine med­arbejdere, filminstruktøren og filmfotografen Flemming Arnholm, og ved den lejlighed kom det til blot at hedde Spectrum Film igen. Under samme navn skiftede firmaet flere gange adresse fra Gl. Strand og senere Grønningen til Stubbe­købing på Falster.

    Børge Hamberg var alle sine dage et åndeligt søgende menne­ske, og ifølge Bodil Hamberg kom de begge en overgang i slut­nin­gen af 1940'erne jævnligt i Daniel Kirken på Peblinge Dos­sering 6, som var hjemsted for spiritister. Her overværede de mange seancer og håbede på, at en "Ånd" ville åben­bare sig, men det skete aldrig.
    Børge Hambergs interesse for Martinus-sagen begyndte omkring marts/april 1947, efter at han havde opsøgt fakiren og hyp­notisøren Louis Brinkfort, som på den tid havde slået sig ned som en slags åndelig rådgiver for mennesker, der var søgende og måske også havde personlige problemer. For Børge Hambergs vedkommende var der tale om en blanding af begge dele. Brink­fort henviste imidlertid til en mand ved navn Martinus, som boede ude på Mariendalsvej på Frederiksberg, hvor han bl.a. holdt ugentlige foredrag.
    Børge Hamberg opsøgte derfor Martinus og fik et første indtryk af manden og hans arbejde, og hans interesse vaktes straks for de storslåede og i en vis forstand lidt fremmed­artede visioner, der ligger i Martinus' verdensbillede. Desuden kom han i nær kontakt med Martinus selv. Det blev til et livslangt engagement med Martinus-sagen, hvor Børge Hamberg ofte ydede praktisk hjælp i form af tegninger til bl.a. sagens tryksager og tidsskriftet "Kosmos", der var udkommet siden 1933.

     I løbet af sin tegner- og tegnefilmkarriere, bevægede Børge Hamberg sig som nævnt mere og mere bort fra den traditionelle form for tegning og tegnefilm. Som tegner søgte og eksperimen­terede han med andre udtryksmåder end den naturalistiske. Og især i sine allersidste film om byg­plantens vækst og næringsop­tagelse (1966-68) blev han stadig mere eksperimen­terende med det grafiske udtryk og animationen. I sin fritid var han bl.a. optaget af at udtænke og tegne nogle små sym­bolske vignetter, som i få og enkle linier rummer idéer, tanker og forestil­linger, der giver udtryk for hans livsop­fattelse, inspireret som den var af Martinus' verdensopfattel­se.
    Børge Hamberg gav lejlighedsvis udtryk for nogle avancerede tanker om tegnefilmens fremtid, og han forestillede sig, at man en dag bl.a. ville blive i stand til at manifestere sine tanker og fantasi direkte og trådløst på TV-skærmen. Det var længe før både videoen, compu­teren og virtual reality kom på marke­det. Men havde han levet længe nok til at opleve computeral­deren, er der ingen tvivl om, at man ville have set ham som en begejstret frontfigur i eksperi­menter med avanceret elektro­nisk grafik og animation.

     Som chef og læremester var Børge Hamberg fuld af forståelse og indlevelse over for de mennesker, han havde med at gøre, og de tegnere og andre, der har arbejdet tæt sammen med ham, giver sam­stemmende udtryk for, at han altid var fuld af in­spiration, op­muntring og anerkendelse over for dem, ikke mindst når noget gik imod eller måske så sort ud. Han var desuden gennemhæderlig og retfærdig i sin tankegang og adfærd, og havde nærmest gjort det til en vane altid kun at se de gode og positive sider ved både mennesker og verden i øvrigt. Derfor hørte man ham næsten aldrig udtale sig kritisk og negativt om hverken menne­sker, begivenheder eller situationer, og når og hvis han endelig gjorde det, var kritikken positiv og konstruktiv, og formet på en sådan måde, at ingen følte sig gået for nær.

     Som kollega og menneske søgte Børge Hamberg altid efter yderste evne at efterleve det van­skelige etiske bud om ikke at dømme og for­dømme, men være fuldkommen som den himmel­ske Fader, der lader sin sol skinne over gode og onde og lader det regne på ret­færdige og uret­færdige. Som solen søgte Børge Hamberg at sprede sit lys og sin varme ligeligt til alle i sine omgivelser. Han efterlod sig derfor et stort savn hos mange, og naturligvis ikke mindst hos sine allernærmeste, da han døde den 27. april 1970, kun 50 år gammel. En ubehand­let, smertefuld og uhelbredelig mavekræft med tilstøden­de blodprop krævede livet af den mand, der altid for det meste havde spredt glæde, munterhed og tryghed omkring sig. Børge Hambergs jordiske legeme blev begravet på Brøndbyøster Kirke­gård den 1. maj 1970. Mange, der har kendt ham, vil huske ham længe og ære hans minde. Dette være også hermed gjort.

Filmografi for Børge Hamberg  (ufuldstændig)

Forkortelser:

Anim. = Animation. Co-I = Co-instruktør. D = Design. I = Instruktion. K = Komponist. Lo = Layout. M = Manuskript/drejebog. Mell.-tegn. = Mellemtegner. Storyb = Storyboard. T = Timing. Tilrette eller Tilr. = Tilrettelæggelse.

Korte tegnefilm i samarbejde med Erik Rus:

Peter Pep og Skomager Snørestøvle: Peter Peps Attentat (1940; mell.tegn) Peter Pep: Hurtig udrykning (1941; mell.tegn.)

Korte tegnefilm i samar­bejde med Bent Barfod: ­Noget om Norden (1956; chefa­nimator og co-fotograf) Forårs-Fre­d’rik (1958; chefa­nimator og co-fotograf) Från fall till fall (1959; tilrettelægger og anima­tor) Hjælp os (1961) Niro Atomi­zer (1961) B & W-Vikin­ger (1962; tilrettelæg­ger og chefanima­tor) ABC-staveleg i Afrika (1962; chefanimator) Atomernas vintergata (1963; tilrette+anim.)

Som freelance (overvejende tegnefilmindslag i kortfilm):

En ny virkelighed (1963).

Tegnefilmindslag i kortfilm (i samarbejde med Leif Beckendorff):  Papir i lange baner (1963) Mr. Customer (1963) Bygplantens spiring (1964) Fællesmekani­sering (1964) Den rette vej (1964) Bedre mælk (1965) Bygplan­tens vækst (1966) Isolér stalden (1966) Mastitis (1966) Byg­plantens næringsoptagelse (1968) Multityder (1969)

Lange tegnefilm (animated features):

Einigkeit macht Frei (tysk 1942; assistant animator) Fyrtøjet (1946; chefanimator og teg­nestue­leder) Klods-Hans (1952; pilot-film, men ellers ikke reali­seret; cheftegner og animator)

Reklametegnefilm:

Børge Hamberg været medtilrettelægger af og chefanimator på en lang række reklametegnefilm og tegnefilm­indslag i reklamefilm: Dumex Baby Food (1957) Sadolin og Holmblad (1957)

   (Listen ukomplet)

Tegnefilmindslag i reklamefilm:

        (Listen ukomplet)

Illustrationer, tegninger og vignetter m.v.:

Både før, under og efter tiden med langtegnefilmen "Fyrtøjet" leverede Børge Hamberg nogle herlige farvetegninger til det satiriske årsskrif­t ”Raketten”.

     Desuden tegnede han til Adolph Holsts Danske Billedbøger, som udkom fra omkring 1900 og hvoraf der i 1974 kunne tælles næsten 5000 numre, heraf flere H.C.Andersen-hæfter. (Erik Dal: Danske H.C.Andersen-illustrationer. Forlaget Forum. København 1975.

(Vedr. Børges bidrag: se Weilbachs kunstnerleksikon)

     Børge Hamberg har desuden leveret vignetter og skematiske tegninger til "Hvad siger loven", 1948 (Han tegnede dertil i flere år efter, men om han også tegnede til den før 1948, skal undersøges. Walther Lehmann havde en udgave, hvori Børge har tegnet vignetter. Måske er det Hvem Hvad Hvor?).

     I slutningen af 1960'erne tegnede og designede Børge Hamberg en slags puslespil, der hver for sig var illustration til et Andersen-eventyr. Tegnestilen var tilstræbt forenklet à la Heerup. (Erik Dal: Danske H.C.Andersen-illustrationer, 1975, s.150).

_________________